Økologisk Påskeæg fra Thy

Undergær og masser af malt. Så har bryggerne i Thy tændt op under en økologisk påskebryg, som de så kækt kalder Påskeæg. Thisted Bryghus har efterhånden en hel del økologiske øl på programmet, og dette Påskeæg er altså en af dem og den supplerer den påskebryg Thy også har på programmet. Påskeæg skulle efter sigende være den første godkendte økologiske påskebryg.

Navn: Påskeæg Alkohol: 5,80% Skum Meget fyldigt skum i den beige/cremefarvede genre. Har en halvgrov struktur og står flot oven på den pæne øl. Skummet holder ret længe. Udseende Ravgult som en classic pilsner. Meget pæn, klar farve og med en moderat mængde bittesmå kulsyrebobler. Duft En mat men sød og krydret duft. Duften er rund som honning. Smag Metallisk, noget bitter, rund og noget fesen i smagen. Det er mere en helt almindelig guldøl end det er noget ganske specielt. Skuffende. Altså, der er med tiden og tårene godt med smag i, men det er for bitter en øl til mig. Snup en Carlsberg Elephant i stedet, den smager bedre og der er lidt mere guf i den. Bedømmelse Jeg kan ikke sige jeg er imponeret. Point for det økologiske, men for mig smager Thys påskeæg som en almindelig guldøl frem for noget helt særligt, som jeg forventer af en påskebryg. Som påskebryg betragtet skuffes jeg, men som guldøl betragtet er den nu god nok.

588

Comments are closed