Jacobs Julebryg

Brygget af Refsvindinge for Medicibeers. Det er den smule man kan få at vide, når man læser på øllets etiket. Medicibeers er et bryggeri stiftet af Jacob Medici, der er en erfaren brygger fra Bryggeriet Vestfyen. Bryggeriet er helt nyt, men har ret god fart på produktudviklingen. Således er der i slutningen af 2009 allerede to julebryg, hvedeøl, classic pilsner, porter og påskebryg på programmet. Øllet brygges på Refsvindinge Bryggeri og på Bryggeriet Vestfyen (der i øvrigt tapper øl for Refsvindinge).

Navn: Jacobs Julebryg Alkohol: 7,50% Skum Fyldigt, lysebrunt skum, med en halvgrov struktur. Det holder fint, men ikke decideret længe. Udseende Passende til julen, dvs. en god mørkebrun, hyggelig farve. Ganske klar og med masser af kulsyrebobler. Duft Krydret, mørk og alligevel frisk. Det kan måske lyde mærkeligt, men den dufter maltet på en humlet måde. Meget julet med et anstrøg af citrus. Smag Sød og bitter i fin forening. Smagen holder ikke længe i munden og det betyder, at den ikke tage opmærksomheden fra den mad den serveres sammen med. Igen lidt appelsin-friskhed, der står godt til resten. Sødmen er præget af karamel. Bedømmelse Jacobs Julebryg er hyggelig. Den er ikke til den tunge side, men mere frisk i det. Den er let bare sådan at labbe i sig, men pas på, for den er ret stærk. God til mad.

2425

Comments are closed