Bourbon Stout fra Holbæk Bryg

Holbæk Bourbon StoutØl med whiskey. Ikke nogen nyhed, men heller ikke noget man støder på hver dag. Skal man blande noget i øl, er det nærliggende at tage whiskey, da det er samme basisingredienser, fremstillingsprocessen er bare en lidt anden.

Her er det Holbæk Brygs forsøg med at blande Bourbon og Stout, der er målet for testen.

Øllet

Navn: Bourbon Stout
Alkohol: 7,50%

Skum

Enormt fyldigt lysebrunt skum, med en fin til halvgrov struktur. Det efterlader ingen spor overhovedet på glassets kanter.

Skummet holder relativt længe.

Udseende

Bourbon Stout er så mørkebrun, at den ser sort ud. Intet lys trænger igennem. Intet.

Duft

Der er duft nok at gå på opdagelse i, så det er bare at gå i gang.

Chokolade og kaffe præger de første indtryk. Og så rundhed og sødme.

Smag

En sjov blanding af indtryk. Røget – ikke voldsomt dog – som en god stout, kaffe og kaffebitterhed og så noget citrussyrligt.

Der er den brede eftersmag af bourbon, men SÅ udpræget synes jeg nu ikke den er.

Bedømmelse af Bourbon Stout

Bourbon Stout er en smule fesen. Men på den anden side er den også rigtig hyggelig at sidde med. Man kan slappe af og behøver ikke koncentrere sig om at følge for meget med.

Jeg synes dog den er lige skarp nok i smagen på en citronagtig måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *