Hefe Weisse fra Hacker-Pschorr

Hacker PschorrHacker Pschorr Hefe Weisse er et ældgammelt bayersk bryggeri fra München. Det blev grundlagt i 1417 og har tidspunktet for denne anmeldelse eksisteret i næsten 600 år. 600 år – tyg lige lidt på den.

Bryggeriet slår sig da også op på at lave øl på helt traditionel vis og selv om hvedeøllene er dominerende i sortimentet er der også plads til andre varianter.

Hefe Weisse er bryggeriets traditionelle hvedeøl, der bliver solgt som en forfriskende øl med milde aromatiske noter.

Øllet

Navn: Hefe Weisse
Bryggeri: Hacker-Pschorr
Land: Tyskland
Alkohol: 5,5%
Type: Hvede

Skum

Hvidt skum der er meget fyldigt. Det har en fin, nærmest flødeskumsagtig struktur i toppen, men er lidt grovere i bunden. Skummet hænger godt i glassets kanter, trækker ikke væsentligt gardiner og holder ret godt.

Udseende

Hefe Weisse er ufiltreret og det ses. Den er lidt uklar, men ikke meget og det er da slet ikke noget, der på nogen måde skæmmer.

Farven er mat gylden, en smule mørkere end guld og der er en moderat mængde fine små kulsyrebobler at se.

Duft

Ja, den er ikke så konpliceret denne øl. Den dufter mest af alt bare af almindeligt øl. Malt, en frisk duft, der giver den søde maltduft et godt modspil.

Smag

Første indtryk er en lidt flad smag præget af gær, men ellers en lidt beskeden øl, der let kan forveksles med så mange andre hvedeøl. En smule frisk syrlighed, men ikke det helt vilde. Kvaliteten lader til at være helt i orden og det er på ingen måde en dårlig øl, der er bare så meget andet der er mere spændende.

Vurdering af Hacker-Pschorr Hefe Weisse

Hacker-Pschorr har uden tvivl lavet en øl af høj kvalitet, det er mit indtryk. Som nævnt synes jeg bare den er lidt kedelig, den går i et med de mange andre gennemsnitlige hvedeøl og derfor er den let at glemme. Omvendt er den også et sikkert valg, da den rammer bredt og man ikke generes af den på nogen måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *