Fredagsøl

Depot Sydfyn står som “afsender” af Fredagsøl. Det siger ikke meget om hvem det er, men lidr research viser, at det er Skerninggaard i Vester Skerninge på Sydfyn der har fået navnet Fredagsøl på etiketten, for der er angiveligt tale om Randers Bryghus’ Sommer Øl, der igen er kendt som Veile Øl fraBryggeriet Vejle. Skerninggaard sælger masser af forskelligt mikrobryg og flere slags cider, ligsom der jævnligt er kræmmermarked og antikmarked. Man kan med andre ord købe drikkevarer og ældre glas til at drikke dem af.

Navn: Fredagsøl Alkohol: 5,60% Skum Helt hvidt skum, der fylder godt i starten, men hurtigt finder et noget mindre fyldigt leje. Efter noget (ikke ret lang) tid er det i praksis helt forsvundet. Det har en grov struktur. Udseende Lys som en pilsner (“strågul”, som der står på etiketten). Rimelig klar og med ganske få kulsyrebobler. Duft Humle, humle og så humle. Lidt krydret, men det er formentlig humlen der bare fylder det hele på en god måde. Smag Egentlig en lidt mild smag med et ordentligt skud fyldig humle. En fin rund bitterhed (Fredagsøl er ret bitter) afslutter smagen. Bitterheden bliver hængende i munden længe efter. Bedømmelse Fredagsøl bliver foreslået til frokost, fyraften og til vedligeholdelse af tørsten. Og det er ramt helt rigtigt. En lun dag med en Fredagsøl giver god næring til den fortsatte tørst, så i den situation er det nok fint at have et glas vand ved siden af. Disse meget bitre øl er ikke helt mig. Ikke som ren nydeøl i hvertfald, der skal jeg have noget til, der matcher bitterheden – kan holde den lidt i skak, så at sige. Men bortset fra det, vurderer jeg den til at være god, for dem der er til det bitre.

2370

Comments are closed