Aarhus Bryghus Julebryg

Tags: Aarhus Bryghus  •  Danmark  •  Sæsonøl  •  Jul

 

Aarhus Bryghus julebryg

Aarhus Bryghus går ordentligt til julemakrinerne med deres julebryg. Rørsukker, appelsinsaft, appelsinskalolie og nelliker. Hvis det ikke er julens ingredienser par excellence, så ved jeg ikke hvad der er.

Navn: 
Julebryg
Alkohol: 
6%
Skum: 

Beigefarvet til hvidt skum, der ikke fylder meget. Det har en fin struktur og hænger noget i glassets kanter. Skummet holder ikke længe.

Udseende: 

Klar, lidt mørk i det - ravgylden - og med en beskeden mængde kulsyrebobler. Rigtigt pænt udseende, især hvis skummet var blevet liggende lidt længere.

Duft: 

Øl og jul i en skøn blanding. Humle og syrlig friskhed fra appelsinen. Blød afrunding i duften.

Smag: 

Frisk og umiddelbart tung i smagen. Bløs maltsmag og frisk humlesmag og - noget langt væk - appelsinen.

Eftersmagen er ganske lidt bitter og noget vandig. Ellers en god balance mellem sødt, surt og bittert.

Bedømmelse: 

Julebryg fra Aarhus Bryghus er en rigtig hyggelig øl. Der kunne godt være lidt mere smag fra både appelsin og nellike, men der er nu en god balance i smagen. Og så er den lige til at blive helt juleglad af.

Anmelders vurdering: 
3
0